Dannelsen af denne forening daterer sig til 1.jan. 1890, med Niels Knudsen
og hans hustru Ane (født 17.6.1863) som foreningens første uddelerpar. Samme Niels Knudsen, som var født 14.april 1862 på Gårslev Vestermark, har i forbindelse med sin 80 års fødselsdag i 1942 fortalt om det, der gik forud for dannelsen af foreningen:
Han voksede op i et godt hjem med flittige ogarbejdsomme forældre. Faderen havde interesse for politik og var med i en del foreningsarbejde.
N.K. havde tidligt lyst til handel, og som ung læste og hørte han om fællesindkøb af varer, og det optog ham meget. Der var på det tidspunkt kommet en sjællænder til Gårslev. Det var teglbrænder Jens Pedersen.
Også han var optaget af disse tanker, og de to mænd enedes om at spadsere den lange vej til Vester Nebel brugs for at tale med uddeler Severin Jørgensen, der senere blev meget kendt som initiativtager til dannelsen af FDB.
Denne samtale gav dem så meget stof til eftertanke, at de enedes om at indkalde til møde, for at høre om der var interesse for dannelsen af en egentlig brugsforening. Om mødets forløb fortæller N.K., at mejerisalen var overfyldt med folk, der ønskede at høre om de nye tanker. På forreste række sad 3 af byens 7 høkere, og det gjorde selvfølgelig N.K. endnu mere nervøs ved at tale til en så stor forsamling, men det lykkedes dog at få sagen fremstillet. Der skulle så være lejlighed til at udtale sig. Den eneste, der ønskede at udtale sig, var førstelæreren, der indtrængende advarede
mod at oprette en sådan forening, bl.a. med den noget søgte begrundelse, at hvis foreningen nu gav sig til at handle med græsfrø, og det så viste sig, at det ingen spireevne havde, så kunne kvæget dø af sult på grund af misvækst.
– Da læreren var vant til at blive hørt, hvor han kom, var spillet så godt som tabt på forhånd. Det viste sig også ved afstemningen, at kun N.K. og Jens Pedersen stemte for forslaget, til stor glæde for høkerne, som højlydt gav udtryk for, at det var godt byen var blevet friet for denne ulykke. Som en slags modtræk besluttede Niels og Ane Knudsen at åbne en høkerforretning i
deres hus. Der krævedes ikke de store forberedelser dengang. Torsdag gik N.K. til Fredericia for at købe næringsbevis. Fredag og lørdag indrettede de butik, med disk lavet af deres madskab, og en vognmand hentede et læs
varer, og så var de klar til at handle. Det gik godt, og de fik snart en god kundekreds, men tanken om en forening var der stadig. Da rygter om andre indkøbsforeninger, bl.a. i Vejle, nåede Gårslev, kom der på et tidspunkt i december 1889 6-7 mand til N.K. for at spørge, om han stadig var interesseret i at danne en forening, da de havde fortrudt deres modstand mod dette. Det blev så en aftale, at hvis disse mænd i løbet af 8 dage kunne hverve 35 medlemmer, ville foreningen blive dannet. Efter 8 dage kom man med 38 underskrifter, og N.K. skrev under som nr. 39, og så var foreningen en realitet. Det var den 17.december 1889, og fra 1.januar 1890 begyndte
handelen i foreningen med Niels Knudsen som uddeler. Lønnen blev beregnet
som 4 % af indkøbsprisen, og af denne skulle N.K. afholde alle udgifter, bl.a. til husleje (butik i hans eget hus), lys, brændsel, fragt og kørsel, indpakning og porto samt føre regnskabet.
Af varepriserne nævnes 1 pund salt 3 øre, 1 pund soda 2½ øre, 1 pund sirup 7 øre, 1 pund kanel 40 øre, 3 pægle brændevin 18 øre, 1 pund kaffe 96 øre, 1 alen godt lagenlærred 18 øre, og så videre. I begyndelsen bestod medlemsskaren mest af husmænd og mindre ejendomsbesiddere, men da det gik så godt, at der kunne udbetales 10 % i overskud, kom også gårdmændene og ville med, så der ved udgangen af det første år var 176 medlemmer.