Uddannelse på recept  

Bodil Højlund
Realskolebestyrer og folketingsmand Marius Buhls erindringer

Marius Buhl (1890-1975) havde altid drømt om at blive lærer, men det var ikke så ligetil, da det kostede en del at tage uddannelsen. Hans fremtid skulle være i landbruget, sådan som det havde været en selvfølge i den familie siden tidernes morgen . Da han var ude at tjene, læste Marius om en ung mand som havde sparet op af sin løn som mejerist, for at kunne påbegynde læreruddannelsen. Den notits fik stor betydning for Marius. Kort tid efter begyndte han som mejeristelev på mejeriet Lillebælt i Taulov. Efter et årstid her havde Marius fået en ny plads på et mejeri på Grindsted-egnen, men dagen før han skulle af sted måtte han gå til sengs med opsvulmede, stærkt smertende fødder. Som det var skik og brug blev der sendt bud efter den ”kloge kone” Gine på Muldholmen. Hun var ikke sen til at stille diagnosen: ”det var en sene, der var sprunget over”. De betændte fødder blev hårdhændet gnedet ind i svinefedt, dog uden den ønskede virkning. Næste dag insisterede Marius Buhl på at blive transporteret til doktor Liebe i Fredericia. Han ordinerede hvile og varme omslag til de betændte fødder, og nogen tid efter stillede Marius i dr. Liebes konsultation for at få de nu helbredte fødder synet. ”Måske er det ikke så godt, at jeg fortsætter som mejerist. Måske kommer betændelsen tilbage”, sagde Marius. Dr. Liebe fornemmede, at bemærkningen var et nødsignal, og han spurgte: ”Er der da noget, du hellere vil være, dreng?” ”Ja, jeg ville da så urimelig gerne være lærer”, svarede Marius. Nogle dage senere kom der bud fra dr. Liebe til Marius’ mor. (Hans far var allerede død 1896). Han skrev, at det nok ikke var så godt, at Marius blev mejerist i betragtning af de fødder. Det ville være bedre for ham at få lov at læse til lærer. Ja, når ”æ dowter sjæl haaed saaed et” så var det noget andet, og Marius fik så lov at læse til lærer. Han dimitterede fra Haslev Seminarium i 1912.