90 år i Brejning


Artikel fra Tage Bundgaards arkiver.

Vejle Amts Folkeblad bragte d. 8. november 1979 et interview med Anders Peter Henriksen Christoffersen.

Brejnings ældste fylder 90 år
Når man stadigvæk kører rundt på cykel og stadig kan klare sig i øvrigt. Når man forstår at ældes med venlighed og med en sådan noblesse som vor fødselar gør på søndag, så kan man, gå hen og blive helt misundelig. Brejnings ældste? fylder på søndag 90 år og er uden pral still going strong. Murersvend Anders Peter Henriksen Christoffersen er et af de venligste mennesker, vi nogensinde har mødt, en mand som er glad ved sin alder og for det liv han har levet.Anders Christoffersen blev født 11. november 1889 i Gauerslund skov, som søn af en energisk og aktiv arbejdsmand. Han flyttede familien til et nu fjernet bindings-værkshus på Brejning Østergade, hvor fødselaren endnu bor i et stort og lyst murermesterhus, nr. 8.

Faderen begyndte som kommunens første slagter. Han købte dyr rundt hos bønderne og slagtede selv. Det gik så længe Henrik Christoffersen kunne holde til det, siden blev forretningen forpagtet bort.Det var også tiden da Klondike kom til Brejning. I Anders Christoffersens tidligste barndom erindrer han at Brejning ikke var meget andet end fire gårde og nogle huse. Så kom professor Keller, og så skete der noget. Håndværkere ikke blot fra Danmark, men fra Norge, Sverige, Tyskland og andre lande begyndte opførelsen af det der i dag er centralinstitutionen. Over alt boede de, på kroen, hos private bl.a. hos posten, ham der har givet navnet til Postensvej i Brejning.

En mand gjorde store forretninger, da han opdagede, at arbejderne havde brug for øl, 10 øre for en bajer, og børnene fik to øre for at hente dem hos manden i det hvide hus. Han havde ikke nogen bevilling, men da lå Brejning meget langt ude på landet.De første år gik jeg i skole i Brejning, og de sidste, indtil jeg blev konfirmeret, måtte vi til skolen i Gauerslund, fortæller A. Christoffersen. Jeg havde på dette tidspunkt været ude at tjene, siden jeg var ni år. Først på Kathrinehøj, hvor jeg for en sommers arbejde med at passe køerne tjente 10 kr. siden på en gård i Gauerslund, og sidst på Brejning Østergård.

Så kom jeg i lære som murer hos murer Rasmussen i Amaliegade i Børkop. Han døde senere i Amerika. Jeg løb af pladsen, det fik jeg lov til for han var en dårlig læremester. Jeg skulle passe hans svin, mens han passede murerhåndteringen i Egeskov skole. Så kom jeg til murermester Hansen, og her lærte jeg noget. Det var ham der bl.a. opførte kirketårnet til Gauerslund kirke. 1. august 1914 blev jeg indkaldt til militæret.

Jeg var blevet gift med Marie i 1912. Min kone fik af samfundet en krone om dagen til at ernære sig for.
- Hvem var Deres kone? - Marie Fuglsang Pedersen, som siden kom til at arbejde som kogekone på DKI. Jeg mistede min kone i 1966.
Efter tjenesten blev A. Christoffersen ansat på DKI som murer i 1916, et arbejde han skulle komme til at beholde i knap 42 år. Han blev sat ud af spillet af et uheld på et stillads, hvorfra han styrtede ned.
Mens arbejdet på DKI i begyndelsen var sæsonarbejde til 24 kr. om ugen, kunne en løs få 12 kr. i under-støttelse. Lønnen lå på 50 øre i timen. I sin tid har A. Christoffersen været med til at bygge Natsygeplejerskehuset, Strikkehjemmet og mandscellen blot for at nævne nogle.

Kongen af Brejning.
Fra den tid erindrer A. Christoffersen sig den ubestridte konge af Brejning, professor Chr. Keller, "fessor" kaldet, når han ikke hørte det.
Han forsøgte at være retfærdig i hele sin vandel. Han havde nogle principper. Bl.a. måtte vi håndværkere ikke ryge i arbejdstiden. Forbudet blev givet, fordi vi skulle være et eksempel for klienterne. Fessor opdagede os en gang under arbejdet rygende. Jeg havde lige fået piben væk, men min arbejdskammerat røg for fuld damp. - Hvad tror De man vil sige, hvis hele anstaltens beboere går rundt med cigaretter i
munden? spurgte han. Da jeg kom hjem den dag sagde jeg til min kone, at hun skulle købe mig noget skråtobak så generede jeg ikke nogen.
 
Musikant på Sprogø
Også da Sprogø blev institution kom A. Christoffersen med. Der var kun fyrpasserne og plejerne samt pigerne. Hvert år, når jeg var derovre måtte vi deltage i høstballet på øen og jeg var spillemand med harmonikaen.
I 1932 var det skrappe tider, jeg var heldig med at have akkordarbejde på anstalten, og derfor kom jeg ikke til selv at bygge vores hus her. Det liciterede jeg ud og fik det opført for 7.050 kr. I haven har jeg siden dyrket jordbær og porrer, det er min hobby.
I 1958 var det pludselig forbi på grund af mit uheld, men jeg kom mig da, og kom lidt i gang igen.
Hvordan har De været tilfreds med tilværelsen?
Jeg har altid været tilfreds. Jeg har fået fire dejlige børn og en dejlig familie. Jeg kan stadig tage cyklen og
køre på kirkegården, selv om mine børn ikke er så glade for det. Jeg har haft et godt liv.


Som i sine unge dage står A. Christoffersen fortsat op kl. fem, og det har af og til knebet ham at forstå, hvordan andre mennesker har kunnet vente til kl.9 med at åbne deres forretninger. Man skal i hvert fald stå tidligt op, hvis man vil stå mål med Brejnings Stål-farfar.

Sådan modtog Anders Christoffersen VAF i går. Billedet er

ikke blevet lavet for at give fotografen et godt billede. På søn-

dag kan A. Christoffersen, fejre 90 års jubilæum på et godt liv

siger han.


                                                                 -- o --