90 år i BrejningArtikel fra Tage Bundgaards arkiver. |
Vejle Amts Folkeblad bragte d. 8. november 1979 et interview med Anders Peter Henriksen Christoffersen.
Brejnings ældste fylder 90 år
Når man stadigvæk
kører rundt på cykel og stadig kan klare sig i
øvrigt. Når man forstår at ældes med venlighed
og med en sådan noblesse som vor fødselar gør på
søndag, så kan man, gå hen og blive helt
misundelig. Brejnings ældste? fylder på søndag
90 år og er uden pral still going strong.
Murersvend Anders Peter Henriksen Christoffersen
er et af de venligste mennesker, vi nogensinde
har mødt, en mand som er glad ved sin alder og
for det liv han har levet.Anders Christoffersen
blev født 11. november 1889 i Gauerslund skov,
som søn af en energisk og aktiv arbejdsmand. Han
flyttede familien til et nu fjernet
bindings-værkshus på Brejning Østergade, hvor
fødselaren endnu bor i et stort og lyst
murermesterhus, nr. 8.
Faderen begyndte som kommunens første slagter. Han købte dyr rundt hos bønderne og slagtede selv. Det gik så længe Henrik Christoffersen kunne holde til det, siden blev forretningen forpagtet bort.Det var også tiden da Klondike kom til Brejning. I Anders Christoffersens tidligste barndom erindrer han at Brejning ikke var meget andet end fire gårde og nogle huse. Så kom professor Keller, og så skete der noget. Håndværkere ikke blot fra Danmark, men fra Norge, Sverige, Tyskland og andre lande begyndte opførelsen af det der i dag er centralinstitutionen. Over alt boede de, på kroen, hos private bl.a. hos posten, ham der har givet navnet til Postensvej i Brejning.
En mand gjorde
store forretninger, da han opdagede, at
arbejderne havde brug for øl, 10 øre for en
bajer, og børnene fik to øre for at hente dem
hos manden i det hvide hus. Han havde ikke nogen
bevilling, men da lå Brejning meget langt ude på
landet.De første år gik jeg i skole i Brejning,
og de sidste, indtil jeg blev konfirmeret, måtte
vi til skolen i Gauerslund, fortæller A.
Christoffersen. Jeg havde på dette tidspunkt
været ude at tjene, siden jeg var ni år. Først
på Kathrinehøj, hvor jeg for en sommers arbejde
med at passe køerne tjente 10 kr. siden på en
gård i Gauerslund, og sidst på Brejning
Østergård.
Så kom jeg i lære
som murer hos murer Rasmussen i Amaliegade i
Børkop. Han døde senere i Amerika. Jeg løb af
pladsen, det fik jeg lov til for han var en
dårlig læremester. Jeg skulle passe hans svin,
mens han passede murerhåndteringen i Egeskov
skole. Så kom jeg til murermester Hansen, og her
lærte jeg noget. Det var ham der bl.a. opførte
kirketårnet til Gauerslund kirke. 1. august 1914
blev jeg indkaldt til militæret.
Jeg var blevet gift med Marie i 1912. Min kone
fik af samfundet en krone om dagen til at ernære
sig for.
- Hvem var Deres kone? - Marie Fuglsang
Pedersen, som siden kom til at arbejde som
kogekone på DKI. Jeg mistede min kone i 1966.
Efter tjenesten blev A. Christoffersen ansat på
DKI som murer i 1916, et arbejde han skulle
komme til at beholde i knap 42 år. Han blev sat
ud af spillet af et uheld på et stillads,
hvorfra han styrtede ned.
Mens arbejdet på DKI i begyndelsen var
sæsonarbejde til 24 kr. om ugen, kunne en løs få
12 kr. i under-støttelse. Lønnen lå på 50 øre i
timen. I sin tid har A. Christoffersen været med
til at bygge Natsygeplejerskehuset,
Strikkehjemmet og mandscellen blot for at nævne
nogle.
Kongen af Brejning.
Fra den tid erindrer A. Christoffersen sig den
ubestridte konge af Brejning, professor Chr.
Keller, "fessor" kaldet, når han ikke hørte det.
Han forsøgte at være retfærdig i hele sin
vandel. Han havde nogle principper. Bl.a. måtte
vi håndværkere ikke ryge i arbejdstiden.
Forbudet blev givet, fordi vi skulle være et
eksempel for klienterne. Fessor opdagede os en
gang under arbejdet rygende. Jeg havde lige fået
piben væk, men min arbejdskammerat røg for fuld
damp. - Hvad tror De man vil sige, hvis hele
anstaltens beboere går rundt med cigaretter i
munden? spurgte han. Da jeg kom hjem den dag
sagde jeg til min kone, at hun skulle købe mig
noget skråtobak så generede jeg ikke nogen.
Musikant på Sprogø
Også da Sprogø blev institution kom A.
Christoffersen med. Der var kun fyrpasserne og
plejerne samt pigerne. Hvert år, når jeg var
derovre måtte vi deltage i høstballet på øen og
jeg var spillemand med harmonikaen.
I 1932 var det skrappe tider, jeg var heldig med
at have akkordarbejde på anstalten, og derfor
kom jeg ikke til selv at bygge vores hus her.
Det liciterede jeg ud og fik det opført for
7.050 kr. I haven har jeg siden dyrket jordbær
og porrer, det er min hobby.
I 1958 var det pludselig forbi på grund af mit
uheld, men jeg kom mig da, og kom lidt i gang
igen.
Hvordan har De været tilfreds med tilværelsen?
Jeg har altid været tilfreds. Jeg har fået fire
dejlige børn og en dejlig familie. Jeg kan
stadig tage cyklen og
køre på kirkegården, selv om mine børn ikke er
så glade for det. Jeg har haft et godt liv.
Som i sine unge dage står A. Christoffersen
fortsat op kl. fem, og det har af og til knebet
ham at forstå, hvordan andre mennesker har
kunnet vente til kl.9 med at åbne deres
forretninger. Man skal i hvert fald stå tidligt
op, hvis man vil stå mål med Brejnings
Stål-farfar.
Sådan modtog Anders Christoffersen VAF i går. Billedet er
ikke blevet lavet for at give fotografen et godt billede. På søn-
dag kan A. Christoffersen, fejre 90 års jubilæum på et godt liv
siger han.
-- o --