|
Fra
Trap: Danmark:
Nævnes første gang i et dokument
fra 1231, hvor stavemåden er
Gauærslund. Til sognet hører
foruden landsbyen selv byerne
Andkær, Brejning, Brøndsted,
Børkop og Sellerup.
Op til slutningen af 1800-tallet
har Gauerslund og Andkær været
de største ”byer” i sognet, men
to ting ændrede på dette
forhold: jernbanestationen i
Børkop (fra 1867) og De
kellerske Anstalters etablering
i Brejning (fra 1898). Siden
forrige århundredskifte har
disse to byer derfor
størrelsesmæssigt domineret
sognet.
Sognet hørte – som de andre
sogne på Børkop-egnen – til
Holmans herred. Fra gammel tid
synes tingstedet for dette
herred at have været i
Gauerslund sogn. Herom vidner
stednavne som Tingskov, Tingsvej
Agre, Tinghusene m.fl. Frem til
1922 hørte Holmans herred og
dermed Gauerslund sogn til Ribe
stift.
Gauerslund kirke. Den ældste
del af kirken stammer fra
11-1200 årene
Foto Bodil Højlund 2008.
Gårslev ifølge Trap
Fra Trap: Danmark:
Nævnes første gang i et
dokument i 1330, hvor
stavemåden er Garzløøf.
Sognets største gård er
Nebbegård, som i
middelalderen var en fast
borg. Det var her Valdemar
Atterdag i 1348 indløste
Fyn, der ligesom resten af
Danmark havde været pantsat
til de holstenske grever.
Den nuværende hovedbygning
er opført omkring 1770.
Syd og vest for Gårslev har
man fundet 29 oldtidshøje
ligesom der på øverst på
selve Hvidbjerg er blevet
fundet en stenalderboplads.
I Gårslev sogn findes
områdets mest attraktive
badestrand og
sommerhusområde ved
Hvidbjerg.
Gårslev kirke. Den
ældste del af kirken
stammer fra 11-1200
årene
Foto:
Bodil Højlund
Skærup ifølge
Trap
Fra Trap: Danmark:
Nævnes første gang i et dokument
fra 1329, hvor stavemåden er
Skyæpthorp. Det fortælles, at
der i Skærup er en gård, hvor
der havde været et kongeligt
jagthus. På gården boede der
gennem 300 år en familie, søn
efter far, alle med navnet Hans
Hansen. Så længe mandslinjen
levede (til midt i 1700-tallet)
havde stedet visse privilegier,
idet den første Hans Hansen
efter sigende skal have været en
uægte søn af kong Hans. Sagnet
fortæller i øvrigt også, at kong
Hans selv er født i Skærup. I
det hele taget kan Skærup bryste
sig af diverse forbindelser til
det danske kongehus.
Dronning Anne Sophie har i 1743
en nat over stået lig på en gård
i Skærup på sin vej fra
Clausholm til Roskilde Domkirke,
hvor hun er bisat. Hun var gift
til venstre hånd med Frederik IV
men var efter hans død forvist
til sit fødehjem Clausholm af
sin stedsøn Christian d. 6.
I sognet har der været to
hellige kilder: Thyra Kleve i
nærheden af kirken og en anden
ved skellet mellem Skærup og
Klattrup.
Skærup kirke. Den ældste del
af kirken er fra 11-1200
årene
Foto: Bodil
Højlund 2008
|
Smidstrup ifølge Trap
|
|
Fra Trap: Danmark:
Nævnes første gang i et
dokument fra 1330, hvor
stavemåden er
Smithstorp. Til sognet
hører landsbyerne:
Tiufkær, Klattrup, Store
Velling, Lille Velling
og Håstrup.
I Smidstrup sogn har
vistnok engang ligget 4
adelige sædegårde:
Smidstrupgård,
Vellinggård, Rønshave og
én på Håstrup Nørremark,
hvor der tidligere var
spor af et voldsted.
Om landsbyen Tiufkær
fortæller sagnet, at
kong Hans, der flere
gange (omkr. 1500)
opholdt sig på egnen,
under en jagt ved
Tiufkær tabte sin
handske, som var
temmelig kostbar. Der
blev ledt intenst efter
den men uden resultat.
Kongen skulle derfor
have spurgt, hvad
landsbyen hed, og da man
svarede ”Fredskær” havde
kong Hans svaret, at når
hans handske sådan kunne
forsvinde, så skulle man
hellere kalde byen for
Tyvkær.
Smidstrup kirke. Den
ældste del af kirken
er fra 11-1200 årene
Foto:
Bodil Højlund 2008
|
|
