”En formiddag blev jeg ringet op og bedt om at hente en gæst, der kom med toget til Børkop station kl. 18”.
Det er Emanuel Johansen (Johansens Planteskole), der fortæller om sin tid som modstandsmand under den tyske besættelse af Danmark 1940-45.
”Nå, jeg fik at vide, hvordan han så ud, og vi fandt let hinanden. Han var inde i pakkevognen for at hente sin cykel, som så lidt speciel ud. Da vi kom hjem, ville han have cyklen med ind. Det viste sig, at den kunne skilles ad og inde i rørene lå de forskellige ordrer. Der var bl.a. ordre på, at vi skulle sprænge det store svenske sporskifte i nærheden af Børkop Mølle den og den dag. Der var også anvisninger på, hvordan vi skulle gribe det an og hvor meget sprængstof, vi skulle bruge. Vi fik jo så sprængladningen lavet, men den blev lige lille nok, for naboens skorsten og et hjørne af mit hus gik med i købet. Den skulle have haft lidt mere, så den var gået højere op. Men sporskiftet blev da ødelagt. Vi havde god hjælp af den banemand, der sad på stationen. Han vidste jo alt om togtider og hvad det var for tog, der kørte igennem.”
Johansens Planteskole lå på det tidspunkt i Møllegade lige op ad jernbanen. Det så Johansen som en fordel, for det tyske vagtmandskab forestillede sig vist ikke, at sabotøren boede så tæt på gerningsstedet.

(Fra interview med Emanuel Johansen 12/4 1985)