Drabet på Hvilsbjerggård

Bodil Højlund

Hvilsbjerggaard ca 1850
Hvilsbjerggård. Postkort fra 1909 Vi hører første gang om Hvilsbjerggård i 1366 i forbindelse med en pantsætning af gården til ejeren af Keldkær. Det nuværende stuehus er opført i 1842 som en trefløjet bygning

Det er sidst på natten mellem d. 29. og 30. september 1628. Andkær henligger i mørke. Også på Hvilsbjerggård sover ejeren, Hans Munk, og alle hans folk endnu. Pludselig brydes nattens stilhed ved lyden af glas, der knuses. Sten på sten kyles ind gennem gårdens lukkede vinduer og med et er gårdspladsen fuld af soldater med musketter og tændte fakler. En af soldaterne kravler ind ad et ødelagt vindue og åbner døren for de andre. En soldat ved navn Hans Griis er med i flokken og han søger målrettet efter Hans Munk. Han finder ham liggende rædselsslagen i sin seng og presser musketten mod hans mave. ”Hvis ikke det var for din kones fars skyld så skulle du nu få din afsked”, siger han. Hans Munk trygler om at måtte få lov at beholde livet. Han vil følge dem, hvorhen de ville have det.
Men så snart han er kommet op af sengen, slår en soldat ham i hovedet med en musket, så han falder om. Nu går soldaterne plyndrende og hærgende gennem huset. De vælter den stakkels fru Munk, der lå syg, ud af sengen og stjal hendes dyne, og hvad de ikke tager med sig ødelægger de. Til sidst fører de Hans Munk uden for huset i den bare natskjorte og skyder ham ned bagfra.
Nogen forklaring på soldaternes brutale fremfærd har vi ikke, så vi må nøjes med formodninger. Vi er i 1628 midt i Tredveårskrigen og den tyske kejsers hær har besat Jylland. Kunne det tænkes, at Hans Munk havde stået i ledtog med fjenden og at der var tale om et hævntogt? Eller var drabet og udplyndringen blot en del af den almindelige hærgen som både tyske tropper og flygtende lejeknægte i dansk sold gjorde sig skyldige i på den tid?