Under forhandlingerne i 1658, der førte til Roskildefreden og tabet af bl.a. Bornholm, gjorde den svenske kong Karl 10. Gustav gældende, at det kunne være lige meget, om kongen hed Frederik eller Karl. Det var nogle bornholmere uenige i, så uenige at det for altid ændrede øens fremtid og satte sig spor så langt borte som i Gårslev sogn og kirke. Da svenskerne i 1658 tog Bornholm indsatte de oberst Johan Printzenskjöld som kommandant over øen. Men allerede samme år dannede 3 bornholmere en sammensværgelse med henblik på at befri øen. De greb chancen den 8. december, da kommandanten var redet fra Hammershus til Rønne og dér holdt ind hos borgmesteren for at spise aftensmad. Megen madro fik han nu ikke, for i det samme brød de sammensvorne ind. Én af dem spurgte, om han ville overgive sig, da ”han var svensk og vi andre var alle danske”. Det nægtede Printzenskjöld, der opstod tumult, det tunge stenbord væltede med et brag, men de fik ham overmandet og ville føre ham i fængsel. Udenfor kæmpede han sig imidlertid fri og forsøgte at flygte ned til en ventende båd ved havnen. Da blev der affyret et skud, han blev ramt i øjet og faldt død om. Således blev Bornholm igen dansk. Én af de sammensvorne var Jens Lauridsen Risom, ridefoged på Hammershus og oprindeligt fra Jylland.  Som tak for sin dåd fik han af kong Frederik III Nebbegård i Gårslev sogn. Senere købte Risom Gårslev kirke og gav den en ny altertavle.