overanstrengte Brugsuddelere og andet godtfolk

Vigand Rasmussen

Sommerlandet Hvidbjerg har en broget historie. Her er lidt fra de helt gamle dage.

Afholdsrestauranten

Da Hvidbjerg-området i tiden omkring 1. verdenskrig blev opdaget som udflugtsmål, satte det gang i mange initiativer, der ikke alle lykkedes lige godt.
Theodor O. Folmer havde Hølsgårde Kro, og han kunne i 1914 øjne muligheder med alle de lystrejsende, der ville komme fra Fredericia og Vejle. Derfor købte han et stykke jord på Hvidbjerg Fladstrand, og her skulle der opføres en afholdsrestaurant. Han søgte og fik en bevilling til en ”Beværtning uden Udskænkning af stærke Drikke.” Bevillingen kom den 23. juli 1914, og et par år senere byggede han en pavillon .Der var både restaurant og rejsestald samt en bestyrer. Men det gik ikke særligt godt, så bestyreren gik fallit, og i 1923 solgte Folmer bygningen til ’Børnenes Vel’ i Vejle.

Andelsselskabet Borlevskov
Oppe i den anden ende af Hvidbjerg, oppe på ’Bjerget’ havde Hans Nielsen Borlev en ejendom. Han kendte Gårslevs første brugsuddeler, Niels Knudsen, der efter en hård tørn med de Gårslev bønder endelig kunne stå bag Brugsens disk ved åbningen den 1. januar 1890.
Da Knudsen gik på pension efter 22 år som uddeler, stod han i 1914 i spidsen for et initiativ, der gik ud på, at man skulle have et hvile- og rekreationshjem for overanstrengte brugsuddelere. Det skulle bygningsmæssigt være i forbindelse med Borlevs gård. Det blev til ’Andelsselskabet Borlevskov’ med Knudsen som formand, og omkring 1918 begyndte man på et nybyggeri. På lange murede piller opførte man en bygning delvis i træ, og den indeholdt værelser og en sal til ca. 200 mennesker.
I 1919 søgte man om tilladelse til at lave et konditori, især på grund af de mange ”Sommergæster, der kommer og nøder, ja næsten trygler om, at man kunne faa lov til at købe Kaffe og Sodavand, ja maaske blot lidt varmt Vand.” Det kunne jo også give en skærv til driften af hvilehjemmet for de trætte brugsuddelere. En folketingsmand støttede sagen, og så skulle alt jo være godt, men nej. Politiet mente ikke, at der var behov for et konditori. Der var jo afholdsrestauranten på Fladstrand og så Hølsgårde Kro. Det var en udmelding, som kromand Folmer nok bifaldt. Desuden mente myndighederne ikke, at de bygningsmæssige og sanitære forhold var tilfredsstillende. Så endte sagen i Gårslev sogneråd, og her residerede sognerådsformand P. Ryeholm. Han havde været sognerådsformand fra 1899 til 1902 og var nu i gang med sin anden periode for bordenden. Ryeholm havde underskrevet sognerådets udtalelse, som kom den 13. august 1919. Heri blev det anført, at Knudsen i sin tid som uddeler i Gårslev ved hver generalforsamling havde oplyst, ”at han så godt som ingen Indtægt havde” og ”at han var en af de lavest lønnede Uddelere i Danmark.” Da Knudsen så ikke kunne mere i brugsen ”paa Grund af Overanstrengelse”, købte han en lille ejendom og ca. 16 td. Skov, ”hvori han arbejdede så godt som den bedste Skovarbejder”. Tilmed byggede han sig en villa på Hvidbjerg. Og med hensyn til hvilehjemmet så ”så man her en Original af en overanstrængt uegennyttig menneskekærlig frhv. Uddeler.” På den baggrund ville sognerådet naturligvis ikke støtte andragendet fra Knudsen & Co.. Man tænkte måske også lidt på Folmers problemer i den anden ende af området. I 1922 smed de overanstrengte brugsuddelere håndklædet i ringen og solgte etablissementet til Magnus Møller, der indrettede sig med ’Hvidbjerg Badehotel.’ På skilte rundt om i hotellet stod der, at der ikke måtte udskænkes spiritus for Gårslev sogns beboere, men gerne for alle andre ! Måske en tak for sidst eller at afholdsideen stod noget stærkt i sognet. En afstemning i 1935 om brugsen måtte sælge spiritus tyder på det sidste.

                  Hvidbjerg Badehotel i mellemkrigstiden. ( Børkop Lokalhistoriske Arkiv)

P. Ryeholm
Den gode sognerådsformand i Gårslev, der havde været bidende sarkastisk overfor den gamle uddeler, var også selv en speciel type, i hvert fald da han efter sognerådsvalget i 1925 måtte overgive formandsposten til sin forgænger Johs. Knudsen. Det nyvalgte sogneråd valgte derefter Ryeholm som kasserer, men det nægtede han pure. Så gik sagen til amtet, der den 23. marts 1925 meddelte, at det hverv skulle han tage på sig. Det var hans pligt. Han nægtede stadig, og så endte sagen ved Vestre Landsret, der i 1926 dømte ham til at overtage stillingen inden 15 dage. Så overgav han sig. Det kunne være interessant at erfare, hvorfor Ryeholm ikke ville være kasserer. Der må have været en mærkelig stemning i det sogneråd, men ved Ryeholms død og begravelse bragte Johs. Knudsen afdøde ”en hjertelig Tak for godt Samarbejde i Aarenes Løb.”

Vejle Dampbåde var begyndt besejlingen af Hvidbjerg i 1914, men allerede i 1915 kundgjorde Frederik Hansen, at turene blev indstillet på grund af manglende tilslutning. Få år efter var Hvidbjerg ikke mere med i fartplanen.

Kilder:

Børkop Lokalhistoriske Arkiv

Preben Mikkelsen: Gårslev sogn.
Artiklen har været bragt i VAF 17.6.15.