I 1781 indsendte vognmændene i Fredericia, Snoghøj og Vejle et andragende til kongen om tilladelse til oprettelse af en kro på vejen mellem de tre steder. ”På den hele rejse kommer man kun gennem tre byer: Bredstrup, Skærup og Vinding. Følgelig har vi på den hele vej ikke engang en bondeby at passere, men må ligge under åben himmel, undertiden i vinterens strengeste kulde, frost og sne, da ofte et hjul eller andet på en vogn kan gå i stykker, eller et bæst blive træt eller sygt, hvorover vi ofte må udstå livsfare.”
Anmodningen blev ikke imødekommet. Men fra 1788 fik bonden Claus Pedersen dog kongelig bevilling til at holde kro på sin gård. Da den nuværende landevej mellem Snoghøj og Vejle blev anlagt omkring 1850 flyttede gård og kro til sin nuværende placering.
Kroen havde god søgning, men nok ikke i kraft af kroværtens imødekommenhed. Således skiver en journalist i avisen ”Nyeste Morgenspost” i 1840: ”Omtrent midtvejs mellem Fredericia og Vejle ligger en kro, som har den meget ortografiske påskrift: Hvilested. Dog falder hvilen her noget dyr. Simple drikkevarer af de kolde og endnu simplere smørrebrød må betales med det dobbelte af hvad sligt koster hos gæstgiverne i Fredericia og andet steds. … I det hele hersker kroens ejermand med mere end suveræn myndighed, for selv Suveræner, Spaniens alene undtaget, viser den høflighed at have blottet hoved i deres værelser, men denne mand beholder hatten på, hvad enten damer eller herrer gæster hans hus, ja, selv herredsfogeder er næppe undtaget herfra.”