anekdoter fra børkop og omegn

Bodil Højlund

”Proprietær Elmquist på Hvilsbjerggård havde de her kæmpehunde, Sct. Bernhards var det vist. Han kom somme tider gående til Børkop med alle hundene, en 25-30 stykker. De gik bagefter ham to og to i en lang række. Han gik med ridepisken foran og havde en fløjte i munden; og de var sørme dresserede, hele pibetøjet, men flot så det jo ud.
(Pantefoged Carl Ravn)

”Den første dyrlæge i Børkop hed Mads Madsen. En dag blev han opsøgt af en af mælkekuskene ved mejeriet. Den ene af hans heste var pludselig blevet syg. Desværre var dyrlæge Madsen ikke hjemme og hesten faldt død om foran Madsens hus. Kusken spændte den døde hest fra og kørte videre med den anden hest. Et par dage efter måtte dyrlægen henvende sig til kusken og bede ham om at få hesten fjernet. ”Den ligger jo lige uden for min konsultation og er jo ikke ligefrem god reklame for mig”. Hvorvidt henstillingen hjalp vides ikke.”
(en senere fru dyrlæge (Lise) Madsen)

”Doktor Lichtenberg, han var et meget forfinet menneske, en meget kultiveret mand på sin vis, men også noget fordrukken. Han ordinerede spiritus til alle sine patienter, og når han så kom på besøg, så drak han hele turen rundt.”
(Maler J. Larsen)

"Købmand Carlsen fra Handelspladsen var den eneste købmand i byen. Han gik til alle de begravelser, han kunne komme til. Han leverede jo alt, hvad der skulle bruges til begravelsesgilderne, også de våde varer. Det var altid en aftale, at det der ikke var trukket op måtte leveres tilbage. Det første Clausen foretog sig, når han kom til et begravelsesgilde var at trække alle flaskerne op."
(Maler J. Larsen)

Til venstre Jørgen Elmquist med en enkelt Sct. Berhardshund foran Hvilsbjerggård ca. 1910