Rytterskolen i skærup
Skærup
rytterskole ( nedbrydes ca. 1913)
Metha Lange
Lærere ved Skærup Rytterskole.
1. Den første skolelærer hed Erik
Lauridsen Bønnelykke. Han blev begravet
18.januar1747.
2. 1747-1748: Iver Pedersen Hagelund,
født i Ferup i Lejrskov sogn. Hans
periode blev kort, for 28.februar 1748
blev han sognepræst i Verst.
3. 1748-1774: Henrik Lychsdorff. Han og
hans familie var tilsyneladende af mere
fornem stand. Han blev tituleret
Monsieur, konen Madam og datteren
Jomfru.
Lychsdorff døde 27.marts 1774,58 år
gammel.
4. 1774-1803: Hans Pedersen Kragh, født
ca. 1734, gift med Maren Iversdatter,
født ca. 1740. De havde datteren Maren
født 1774. Han døde 1803, 68 år gammel.
Hans enke afholdt auktion den 27.juni
1803 i Skærup, kort før hun flyttede til
Tudvad, hvor datteren var gift.
10.november 1803-1853: Johannes
Petersen.
Han har skriftligt efterladt sig
interessante dertailler i sin embedsbog
om Skærup rytterskole..
Han oplyser, at der ikke var et udhus
til skolen, men på forgængerens enkes
auktion købte han til sig selv et lille
hus syd for i gården. Her var der
kostald, fåre - og svinesti samt
brændsel.
Han reparerede skolens lervægge og lod
taget tække flere gange. - Den største
mangel ved skolen var, at der ikke
fandtes en brønd. Lærerens familie måtte
hente vand i en bæk, der løb gennem
Skærup by, men det var sjældent rent
undtagen tidlig om morgenen. I øvrigt
havde kun få gårdmænd brønde.
Han fortæller om sig selv: Født 13.juli
1777 i Haderslev. Gift 21.februar 1804
med Maren Olesdatter, født 1776, datter
af afg. gårdejer Ole Sørensen,
aftægtsmand på den østre gård i Damkjær.
1842 blev den ejet af sønnesønnen Niels
Olesen.
I lærer Petersens ægteskab fødtes 8
børn, men de 6 døde som små. Johannes
Petersen begyndte sin lærergerning i
Skrave ved Foldingbro. Han kom senere
til Skærbæk ved Kolding fjord, derfra
til Fredericia for snart efter igen at
flytte til Skærbæk og herfra 1803 til
Skærup. - Fra 16.juli 1815 blev han
konstitueret som kirkesanger efter
degnen Knud Storm, som døde 14.juli
1815.
6. 24.april l 853-oktober 1863: Niels
Kiærsgaard Arevad. Han kom hertil fra
Haastrup skole. Han var født 1798 på
hovedgården Brandholm i Brande sogn.
Hans far var gdr. Otte Arevad. Brandholm
hovedgård var fra 1500¬tallet med 36 td.
hartkorn. En af ejerne: Karen Skaarup,
skødede 1799 gården til sin svigersøn
Otte Arevad, som udparcellerede den.
Niels Kjærsgaard Arevad blev 0.1833 gift
med Ane Nielsdatter, som var født i
Herslev 180 l som datter af gdm. Niels
Peter Hansen. - Hun døde 29.november
1856, og Niels Arevad den 7.august 1863,
64½ år gammel. De havde fire børn,
hvoraf Niels Peter døde ugift 1864 som
urmagersvend i Skærup.
7. 2 l. oktober 1863 til 1905: Enelærer
og kirkesanger Søren Lauridsen Kragh.
Han blev født 20.juni 1834 i Nr.Bjert,
hvor faderen var lærer. Han blev 1855
dimitteret fra Jelling seminarium,
hvorfra også to brødre og sønnen Emil
Andreas blev dimitteret. I 1859 blev han
gift med Frederikke Rosenvold, der var
født 14.oktober 1834 i Jelling. De havde
6 børn. Søren Kragh blev pensioneret i
1905 og døde i Århus i 1908.
Det har ikke været muligt at finde
Frederikke Rosevolds senere opholdssted
eller dødsdag.
I Vejle Amts Aarbog 1948 side 165 findes
under "Optegnelser fra Smidstrup Sogn"
følgende om lærer Søren L. Kragh
"Skønt Lille Velling ligger i Smidstrup
sogn, hørte det til nabosognet Skærups
skole-distrikt , indtil vi i 1902.fik en
selvstændig skole i Velling; længere
tilbage i tiden siges det at have hørt
til Pjedsted, men både far og jeg har
gået i Skærup skole. Den lærer, vi havde
i min skoletid, hed Kragh; han var lærer
der fra 1863 til 1905, stammede fra
Kolding - egnen, født 1835, dimitteret
fra Jelling ca. 1855. Han var først
lærer i Kolding i 5 år, sammen med den
senere så bekendte folketingsmand Chr.
Berg, men da Kragh var højremand, har de
vel ikke altid været meningsfæller.
Da jeg kom i skole 1855, var Kragh altså
omkring 50 år. Han var efter sin tid en
dygtig lærer, særlig syntes jeg, han var
god til at fortælle Danmarkshistorie,
ligesom han endog i alderdommen skreven
usædvanlig god håndskrift. Det var ham
magtpåliggende, at børnene lærte noget,
han holdt en god disciplin, holdt
bør¬nene til at søge skolen og møde
præcis; han var altid selv præcis og
forsømte sjæl¬dent en skoledag. Han var
en stor fædrelandsven, havde oplevet
begge de slesvig¬ske krige på nært hold
og hadede tyskerne. Han satte vel nok
englænderne temme¬lig højt, men det var
jo også før boerkrigen. - Der var i hans
tid en stor udvandring
til Amerika, og dette anså han for en
mangel på fædrelandskærlighed. Da en af
mine jævnaldrende skolekammerater der
fra byen rejste til Amerika, var han før
afrejsen henne at tage afsked med sin
gamle lærer. Denne udbrød da: "Hvad vil
du derover efter, kan du ikke trives her
hjemme i dit fædreland? Disse
amerikagale mennesker står ellers ikke
højt i min sympati. "
Når han havde en mening om en sag (og
det havde han i reglen), så skulle den
også frem, og derfor kunne det også
undertiden ske på en lidt uheldig måde,
som en gang der var fastegudstjeneste i
Skærup kirke. Præsten (kapellan A.
Kenye, Smidstrup) katekiserede med
børnene på kirkegulvet, og på et
bestemt svar af dem sagde han" at det
egentlig var rigtigt nok, for så vidt
som der stod sådan i deres
bibelhistorie, men han kunne nok ønske
svaret på en lidt anden måde. Kragh, der
sad ved orglet oppe på pulpituret, råbte
straks ned i kirken: "Jeg vil lade Dem
vide, at vor bibelhistorie er
autoriseret og udgivet af biskoppen. "
(biskop Balslev i Ribe).
Præst og lærer havde nok et sammenstød
bagefter, men der blev vist ikke gjort
mere ud qf sagen. Kragh skulle bagefter
have sagt: "Hvad vil han gøre mig? Han
kan lade sagen gå til biskoppen, og det
er hans bog, jeg har forsvaret." (Sognet
hørte dengang til Ribe stift.)
Han var tilsyneladende en bøs og
pågående natur, men i grunden et godt
menneske og i besiddelse af en stor
arbejdskraft, havde garderhøjde og
tilsvarende førlighed og styrke samt en
jernflid..
Lodden, som i min tid hørte til skolen,
var på 9 td. land og lå temmelig langt
borte. l den tid, Kragh arbejdede i
marken, var han ofte oppe kl.. 4 om
morgenen og i marken til klokken 8,
holdt så skole til klokken 12, middag
til kl. 2, skole til kl.4 og så igen i
marken til aften. Han står for mig som
noget i retning af "den sidste viking",
og jeg tænker i denne forbindelse ofte
på ordene:
"End findes rest af heltekraft tilbage
her i Nord. "-
Han fik en sommer stald og lade
ombygget, og håndværkerne havde i den
anledning bygget et skur til hesten at
stå i, men så en dag, lærer Kragh var
derinde, væltede hesten skuret ned over
dem begge to. "Madam Kragh" så det og
begyndte at råbe om hjælp, men han stak
hovedet ud af ruinerne og sagde: "Det er
da ikke noget at råbe for, der er da
ingen fare på færde endnu. "Så kravlede
han ud af ruinerne og var lige god igen.
Han var den gang oppe i 60-erne.
Da han tog sin afsked 1905, rejste han
op til en datter, der var gift med en
entreprenør i Århus, og tilbragte der
sine sidste dage. Han døde et par år
efter.
Han havde desuden 5 sønner, der alle kom
i gode stillinger, 2 blev
stationsforstandere, 1 kom til
postvæsenet, og de to yngste var lærere,
henholdsvis i Århus og Kolding. En af
dem målte over 70 tommer, da han var 16
år gammel.
1905 -1.august 1913: Anders Christian
Andersen. Han var født 12. februar 1880
i Nimtofte sogn, søn af gårdejer
Johannes Andersen. Han blev dimitteret
fra Jelling seminarium 1901, lærer ved
Hals skole, Kold friskole, Kattrup
skole, Lille Velling skole fra 1.juni
1902 til 1.juli 1905, hvorfra han
flyttede til Skærup. Han blev gift o.
1903 med Gudrun Hansen Nørgaard, født
29.marts 1878 i Jelling. De havde 2
børn.
17.juli 1913 blev han kaldet til
førstelærer ved Skjødstrup skole.
|
|
