Gårslev Brugs

Vigand Rasmussen

Uddeler Carl Larsen ekspederer i 1929

Dette prægtige butikshus

I år (2015) fylder brugsen i Gårslev 125 år. Her er glimt fra dens historie.

Bevægelsen:

Ideen om forbrugerkooperation kom fra England, og i 1850’erne kom Danmark med. I 1853 stiftedes således ’Foreningen for billige Livsfornødenheder’ i København. Den og andre foreninger gik dog hurtigt ned. Så var der anderledes livskraft i det initiativ, som Thisted Arbejderforening kom med i 1866. Det blev starten på den egentlige danske brugsforeningsbevægelse.

Fra midten af 1870’erne var de fleste danske brugsforeninger knyttet til landdistrikterne, hvor de fra 1880’erne tog del i andelsbevægelsen, idet de fik et omfattende salg af foder og gødningsstoffer.

Gårslev Brugsforening

I Gårslev havde der været nogle tilløb i sidste halvdel af 1870’erne, men det var først den 1. januar 1890, at brugsforeningen i byen tog fat på sin 125 årige historie. Men det var ikke let at komme i gang. Initiativtagerne var Niels Knudsen, der var født på Gårslev Vestermark, og teglbrænder Jens Pedersen, der kom fra Sjælland. De to var meget optaget af konceptet med fællesindkøb af varer, så de spadserede til Vester Nebel for at tale med uddeler Severin Jørgensen ( senere formand for FDB). Samtalen gav dem mod til at indkalde til et møde i Gårslev, hvor mejerisalen var fyldt med folk, der ville høre om brugsforeningstanken. På forreste række sad tre af byens syv høkere, hvilket gjorde Niels Knudsen noget nervøs, da han skulle gøre rede for planerne. Men det lykkedes, og så var ordet frit. Den eneste, der tog ordet, var førstelæreren, der advarede meget mod sådan en nyskabelse. For tænk hvis brugsforeningen gav sig til at handle med græsfrø, og det så ikke havde nogen spireevne, så ville kvæget dø af sult ! Det var jo noget vrøvl, men førstelærerens ord var tungtvejende, så ved den efterfølgende afstemning var det kun de to initiativtagere, der stemte for. Høkerne erklærede med tilfredshed, at det da var godt, at byen nu blev fri for denne ulykke. Så slog Niels Knudsen sig ned som høker, hvilket gik strygende, men i december 1889 kom seks til syv Gårslevborgere hen i hans butik. De havde fortrudt deres modstand og ville høre, om han stadig var interesseret i at etablere en forening. Det var Niels Knudsen, hvis de andre i løbet af otte dage kunne skaffe 35 medlemmer. De kom med 38, som blev til 39 med Knudsens underskrift. Den 17. december 1889 var foreningen en realitet, og den 1. januar 1890 begyndte handelen med Niels Knudsen som uddeler.

Han fik 4 % af indkøbsprisen, men så skulle han også afholde alle udgifter lige fra lys og brændsel til indpakning og porto samt føre regnskabet.

I begyndelsen var det husmænd og mindre ejendomsbesiddere, der var medlemmer, men da forretningen gik så godt, at der kunne udbetales 10 % i overskud, ville gårdmændene også være med, så ved udgangen af 1890 var der 176 medlemmer. Foreningens første formand var teglbrænderen, som havde været med Niels Knudsen fra første færd.

25 års jubilæum

I midten af december 1915 fejrede man de første 25 år. Det var teglbrænder Jens Pedersen, der var blevet genvalgt som formand i 1913, som sørgede for en god afvikling af festen, hvor der var mange taler og sange. Det blev oplyst, at foreningen gennem årene havde omsat for 1.210.054 kroner og 12 øre, og at der var blevet udbetalt et overskud på 96.577 kroner og 53 øre. Så blev man udsat for lærer Poulsen, der ”oplæste nogle gode Smaastykker, som vandt megen Bifald.” Læreren udtrykte også et ønske om, at krigen i den store verden måtte blive borte fra Danmark, og det lykkedes da.

Nybyggeri

Da man i 1956 holdt generalforsamling i Gårslev Forsamlingshus, kunne næstformanden fortælle, at omsætningen havde været den største i foreningens historie, nemlig 740.000 kroner, men trods de gode tal, blev der også noget formanende fortalt medlemmerne, at de burde bestræbe sig på at holde skylden nede. Man havde for mange udestående fordringer, og problemet fortsatte, idet man i 1964 besluttede at gå over til kontant betaling.

Et andet stort punkt var, at man med et stort flertal vedtog en nybygning af brugsen. Det var egentlig en gammel sag fra før 2. verdenskrig, men netop krigen satte en stopper for byggeplanerne. Så man skulle helt frem til den 27. november 1959, før den nye brugsforening kunne indvies. Det var en meget moderne butik med selvbetjening, dybfryser og køledisk, men allerede i 1965 måtte man bygge om, da selvbetjening krævede et større butikslokale. Så blev lageret for lille, og i 1973 opførtes så et nyt lager.

Uddelerne

Der har ikke været voldsomt mange uddelere i de 125 år. Niels Knudsen stod bag disken i de første 22 år, og efter et par uddelere med kortere tid i Gårslev, blev Carl Larsen ansat i 1921, og så var der en Larsen i butikken helt frem til 1981. Først var det Carl Larsen selv, og da han døde i 1936, førte hustruen, Mimi Larsen, forretningen videre til 1950, hvor sønnen Johs. Larsen tog over.

I jubilæumsåret er det uddeler Jacob Mikkelsen, der sørger for, at Gårslev og sommerhusområdet har en god nærbutik at handle i.

Gårslev Brugsforening ca. 1911