stationen og trinbrættet

 

Vigand Rasmussen

Siden 1868 har der været en station i Børkop, og i denne tid er den i centrum i en ny kamp om bedre adgangsforhold for handicappede, gangbesværede samt folk med barnevogn.

I 1868 byggedes en et etages stationsbygning af den gængse type, men i 1902 blev den udvidet til den store bygning, der stadig ligger i Jernbanegade.(foto herunder)

 

Ændringer

I tidens løb er stationen i Børkop blevet ændret nogle gange. I foråret 1938 arbejdede 50 mand med en større sporomlægning og ændring af sikringssystemet. Signaler og alle sporskifter blev nu tilkoblet det signalhus, der var bygget sammen med stationsbygningen, og så kunne man nedlægge det signalhus, der lå 700 meter sydpå.

Stationen var døgnbetjent, og det betød, at der f.eks. i 1964 skulle én stationsmester og tre trafikekspedienter til at afvikle toggangen, og der var nok at se til. I 1964 kom der alene nordfra ca. 60 tog gennem stationen, hvoraf de 12 stoppede. Sydfra kom ca. samme antal tog.

Men i midten af 1960’erne begyndte automatiseringen at dukke op i horisonten omkring Børkop. Den første fase kom, da stationens mekaniske sikringsanlæg med trådtræk ud til signaler og sporskifter blev erstattet af et elektrisk anlæg. Samtidig dukkede linieblokanlæg op med signaler mellem stationerne, og det skulle alt sammen ende med et automatisk sikringsanlæg, der blev styret fra Fredericia. Så var der ikke længere brug for en døgnbemandet station i Børkop, men da stationen i efteråret 1966 blev forsynet med en udvidelse af overhalingssporet til 1000 meter, mente stationsfolk, at Børkop var en sikker station, hvor der altid ville være en stationsmester trods automatisering og fjernstyring. Man tog fejl.

I 1966 fik stationen også en gangbro, der siden har været genstand for megen debat. Broen blev ført fra perron 1 til perron 3, hvorefter man nedlagde perron 2, men allerede før broen blev opført, lød der kritik. En tunnel havde været bedre for de ældre og gangbesværede.

Trinbrættet

Trods overhalingssporet nedsatte DSB den 1. okt. 1973 stationen til ubetjent trinbræt, og postvæsenet overtog stationsbygningen. Fem år efter var den gal igen. DSB ville indsætte 30 nye motorregionaltog i maj 1979, og i den forbindelse skulle Brejning og Børkop trinbrætter helt nedlægges, bl.a. fordi antallet af rejsende faldt. Det kunne nu nok skyldes, at man kraftigt havde reduceret antallet af togstop i Børkop. I oktober 1978 var der således kun 1215, der havde taget toget fra Børkop.

Regionaltog på Børkop station 1999. (privatfoto)

Naturligvis kom der protester mod lukningen. Det var især Vejle Amt, der protesterede, mens Børkop Kommune accepterede nedlæggelsen uden større sværdslag. Folketingsmand Poul Nielson fra Fredericia gik også ind i sagen, der endte med den snilde løsning, at regionaltogene fra Herning, der efter planen skulle have haft Vejle som endestation, nu blev ført videre til Fredericia med stop i Brejning og Børkop hver time. Det betød straks langt flere passagerer fra Børkop.

Da trinbrættet på den måde var fremtidssikret, besluttede Børkop Kommune at opføre en bygning med kiosk, venterum og toiletter ved stationen, mens man brokkede sig over etatens manglende vilje til samarbejde og serviceydelser. Det skete efter at kommunens to stationer havde fået timedrift og helt nye togsæt. Men det var jo Vejle Amt og ikke Børkop Kommune, der kunne tage æren for det, og dermed for at stationen blev bevaret.


Kundgørelsen om ændringerne i Børkop og Brejning i 1973. Bemærk stavemåden for ’trinbræt.’ (Trekantens Folkeblad 20.9.1973)

 

Kilder:

Børkop Lokalhistoriske Arkiv.

Årsskrift for Gauerslund, Gårslev, Skærup og Smidstrup sogne. 2010.

Vigand Rasmussen: En historisk rejse gennem Børkop Kommune 1970-2006. 2006.